Småsagsprocessen

Ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 vedtog Folketinget et forslag om indførelsen af en særlig proces for behandlingen af civile sager om mindre krav – den såkaldte småsagsproces. Ændringerne har særligt til formål at gøre det enklere, hurtigere og billigere at føre retssager om mindre krav. Mens den forenklede inkassoproces retter sig mod inddrivelsen af ubestridte krav, omhandler småsagsprocessen behandlingen af sager hvori der er uenighed mellem parterne dvs. de sager, hvor sagsøgte bestrider sagsøgers krav.

Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2008.

Anvendelse af småsagsprocessen

Småsagsprocessen finder anvendelse i byretssager, herunder boligretssager. Som udgangspunkt omfattes alene sager med en økonomisk værdi på højst kr. 50.000,- opgjort uden renter og omkostninger, eller sager som er uden økonomisk værdi. Uden for ordningen falder dog ægteskabssager, forældremyndighedssager, private straffesager mv. Retten har mulighed for at bestemme, at sagen alligevel skal køre efter de almindelige procesregler, hvis den angår komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål, eller hvis sagen har en særlig betydning for en af parterne ud over påstanden.

Parterne kan også selv aftale sig ud af småsagsprocessen, men dette kan som udgangspunkt først ske, efter tvisten er opstået.

Sagens forberedelse

Forenklingen i forhold til den almindelige civile procesform består navnlig i, at det er retten, der varetager sagens forberedelse. Det indebærer, at det i småsagsprocessen er op til retten, at få fastlagt parternes påstande og anbringender. Retten skal tilvejebringe de relevante oplysninger gennem spørgsmål til parterne, hvilket forudsættes at kunne klares ved skriftlig og telefonisk kommunikation. Der vil kun undtagelsesvist blive afholdt retsmøder under forberedelsen.

Det er fortsat parterne selv, der udarbejder stævningen og svarskriftet, hvilket kan ske på særlige blanketter. Retten kan dog vejlede om udarbejdelsen heraf.

En anden nyskabelse er reglerne om bevisførelsen, hvorefter sådan kun kan finde sted efter rettens tilladelse, og såfremt det anses for sandsynligt, at bevisførelsen har betydning for sagen. Forenklingen viser sig desuden i, at det traditionelle syn og skøn erstattes af en mulighed for at indhente sagkyndige erklæringer, hvor retten udformer spørgsmålene til den sagkyndige.

Hovedforhandlingen

Hovedforhandlingen gennemføres som udgangspunkt som hidtil, dog i en mere koncentreret udgave af typisk 1-2 timers varighed. Hovedforhandlingen er blandt andet forkortet ved, at sagsøgeren ikke længere skal forelægge sagen, dvs. at denne ikke skal give sammenfattende fremstilling af sagens faktiske og retlige omstændigheder. Såfremt en part ikke er repræsenteret af en advokat ved hovedforhandlingen, kan retten bistå med råd og vejledning.

Omkostninger til advokatbistand kan som udgangspunkt kun forventes tilkendt for selve hovedforhandlingen og ikke for sagens forberedelse.