Mediation – Retsmægling

Er De midt i en retssag eller er der risiko for, at De kan blive trukket ind i en retssag? Er der risiko for, at De kan blive trukket i skifteretten eller er der risiko for, at De på anden måde kan blive afhængig af fremmedes afgørelser?

Hvis De er i risiko, vil De gøre 3 erfaringer, nemlig:

• at det tager lang tid
• at det er økonomisk belastende og
• at den personlige belastning af livskvalitet og helbred er betydelig.

Retssager er ikke den eneste måde at løse konflikter på. Alle konflikter, bortset fra nogle af dem, politiet tager sig af, kan løses ved konfliktmægling. Konfliktmægling eller mediation, som det også kaldes, lykkes for langt de fleste konfliktparter, der prøver det. Erfaringerne viser, at begge parter i langt de fleste af tilfældene – i modsætning til en retssag – føler sig godt tilpas med, hvad der foregik. Parterne føler sig godt tilpas med den indflydelse, de fik, og føler sig godt tilpas med det resultat, der blev opnået.

Fordom:
Sagen kan ikke forliges. Modparten er urimelig eller også er fjendskabet for stort.
Faktum:
Formålet med mediation er at skabe et forløb, hvor modparten vil føle sig opmuntret til at være mere åben og mindre fjendtlig. Ved at gøre parterne, og ikke deres repræsentanter, til hovedpersonerne, flyttes diskussionen fra fjendtlige markante standpunkter til mere en afslappet undersøgelse af hver parts behov og interesser og parternes fælles behov og interesser. Mediation giver endvidere mulighed for at få bekymring, vrede, angst m.v. frem, og derved bliver disse
følelser naturlige og forholdet mellem parterne mindre spændt. Mediation giver parterne en mulighed for at diskutere interesser, baggrund og behov bag de konkrete krav. Det viser sig ofte, at diskussion om behov, baggrund og interesser, i stedet for diskussion om krav, skaber meget bedre mulighed for forligsløsninger.

• Fordom:
  Jeg er en rutineret advokat. Jeg har opnået forlig i mange sager på min egen måde, uden at der var behov for mediation.
  Faktum:
  Det er rigtigt, at advokater ofte har evner til at opnå forlig i deres sager, – og det er godt. Det er imidlertid også rigtigt, at det fører til endnu flere aftaler, når en tredie neutral forligsmægler forestår forhandlingerne. En hovednøgle til succes i mediation er parternes større direkte deltagelse. Advokaterne bliver parternes vejledere og ikke deres talerør. Derved optager modsat rettede krav en mindre del af diskussionen. Parterne har langt større mulighed for at skabe tillid i første omgang til den neutrale trediemand, og i anden række tillid til hinanden, når der skabes indsigt i, hvad der virkelig er den anden parts interesse og behov.
• Fordom:
  Vi behøver ikke en mediator, hvis vi ønsker at forlige sagen. Vi ringer bare efter modpartens advokat.
  Faktum:
  Forligsforhandlinger mellem advokater drejer sig ofte om, hvilke chancer og hvilke risici parterne har for at vinde eller tabe. Forhandlingerne foregår normalt som forsøg på at overbevise modparten om dennes risiko. Projektøren fjernes herved fra, at konflikten først og fremmest påvirker parten følelsesmæssigt, uanset om konflikten er af økonomisk stor eller lille betydning. Parten har ondt og ønsker komme af med sin smerte. Parten ønsker, at det skal ske så hurtigt som muligt. Dette dagsordensskifte fra krav/risiko til behov, interesser og stress foregår bedst, når de to parter forhandler direkte overfor den neutrale trediemand, som ikke på forhånd kender deres sag eller deres forhold. Advokaterne er fortsat gode som håndbøger, konsekvensanalytikere og sparringspartnere, når den enkelte part skal gøre op, om han tør indgå på en aftale.
• Fordom:
  Hvorfor deltage i mediation? Retten foretager jo alligevel forligsmægling.
  Faktum:
  I mediation kan mediator aldrig træffe nogen afgørelser for parterne. Parterne kan fortælle ham deres hjertes dybeste hemmeligheder i al fortrolighed, uden at den anden part hører på det og uden at blive blottet. Hvis parterne ikke bryder sig om stemningen under forhandlingerne, kan enhver af dem gå sin vej. Ved dommerens mægling tages der udgangspunkt i dommerens vurdering og i dommerens forslag. Bliver parterne ikke enige om dommerens forslag, vil de senere blive bundet af hans dom. Det er derfor meget vigtigt at være omhyggelig med, hvad dommeren får at vide og på hvilken måde. Der er stor forskel på de oplysninger, dommeren behøver for at træffe en juridisk afgørelse og de oplysninger, som mediator graver frem af parterne og som af parterne selv kombineres til en aftale. 5) Fordom: Sagen er alt for kompliceret til mediation.
• Faktum:
  Mediation virker specielt godt i komplicerede sager, fordi komplicerede sager indeholder nogle hovedinteresser og nogle hovedbehov for parterne. Det er langt vanskeligere at beskrive komplicerede sager, når de skal opdeles i forskellige krav og delkrav. Specielt komplicerede sager kan føre til indviklede retsafgørelser, dyre syns- og skønserklæringer, hvor simpel varetagelse af hovedinteresserne og hovedbehovene kan formuleres i enkle og overskuelige aftaler.
• 6) Fordom: Jeg har ikke tillid til min modpart. Han er upåregnelig og handler i ond tro. Faktum: I mediation har mediator værktøjer, der gør, at parterne også kan opnå enighed, selvom det ikke lykkes at skabe tillid imellem dem. De oplysninger, som mediator graver ud af hver part om den enkeltes baggrund og interesse, og den enkeltes fremtidige behov, skaber en samarbejdsstemning mellem parterne, som de ofte selv overraskes over.
• 7) Fordom: Modparten vil ikke samarbejde, og du får ham aldrig til at komme til mediation. Kan du gøre noget ved det? Faktum: Mediator kan påtage sig kontakten til modparten. Hvis han er indstillet på at komme til mediation, vil du så også være indstillet?
• 8) Fordom: Når mediation ikke binder parterne før til sidst, hvad forhindrer så parterne i at forlade forhandlingerne eller ændre mening? Faktum: De fleste parter ønsker meget gerne en mulighed for en hurtig løsning som alternativ til en retskonflikt. Parterne ved, aftale under mediation kun kan opnås, hvis de viser modparten hensyn, så denne får lyst til at blive i forhandlingslokalet. Mediator er opmærksom på spændingerne imellem parterne, men har redskaber til at afspænde og til at opmuntre den enkelte part til at blive ved forhandlingsbordet. Hver af parterne ved, at afbrydelse af forhandlingerne eller meningsændringer kan føre til den retssag, som de helst vil undgå, og mange parter får indenfor den allerførste time et indtryk af, om klimaet er til forlig eller ikke. Ved forligsforhandlingens slutning indgås der en aftale, og denne er bindende.
• 9) Fordom: Mediation betyder vel, at vi skal indgå på kompromis, og det har vi ikke lyst til. Faktum: Forlig kan indgås ved kompromis, men det er ikke den eneste mulighed. Erfaringerne viser, at man kan nå længere. Forlig ved mediation sigter efter, at begge parter får, hvad de har behov for, og at de begge føler sig som vindere. Denne situation og dette nye land kan findes, når parterne fokuserer på deres behov og interesser og glemmer deres diskussion om krav og købslåen af krav for en tid.
• 10) Fordom: Vi har allerede uden held forsøgt at forlige sagen. Hvordan kan mediation gøre nogen forskel? Faktum: Det vigtige i mediation er: at man først og fremmest beskæftiger sig med parternes behov og interesser, at mediator tror på hver parts oplysning som denne parts virkelighed, og at mediator med sine erfaringer og sine teknikker ved, at løsninger så at sige kan graves ud af folk. Mediator ved, at løsninger, der kommer udefra, ikke er nær så velegnede som aftaler, der kommer indefra. Han ved, hvordan de elementer, der får folk til at indgå forlig, bliver aktiveret i hver af dem.
• 11) Fordom: Vi behøver ikke mediation. Vi er sikre på at vinde vores sag. Faktum: Enhver sag kan tabes i retten. De sikreste oplysninger og de sikreste sagkyndige udtalelser kan ændres eller ses i et andet lys under selve retssagen. Da mediator ikke behøver at kende meget til sagen (han skal jo ikke træffe nogen afgørelse) er omkostningerne ved at forsøge mediation meget små. Hertil kommer, at selv det at vinde en “sikker” sag, kræver ressourcer – også af vinderen.
• Hvis du er sikker på at vinde din sag, vil det under mediation vise sig, at der sikkert er en betydelig rummelighed for muligheder, der kan give dig, hvad du gerne vil have, men som også kan give modparten så meget, at denne er interesseret i en aftale frem for en retssag, – og så har begge vundet.

Overalt, hvor mennesker er i kontakt med hinanden, ligger kimen til, at der kan opstå konflikter. Mange opfatter konflikter negativt, som tegn på svigt eller uvenskab, der kan føre til gensidige beskyldninger og brud. Konflikter kan imidlertid også opfattes som et udtryk for dynamik, fremdrift og udvikling. Et sådant syn kræver imidlertid, at man har redskaber (metoder) til at løse konflikter, når de opstår, på en måde, så alle parter involveret i konflikten føler sig som vindere.

Ordet mediation stammer fra latin, medius, og betyder at bringe parterne mod midten. I mediation hjælpes de stridende parter af en uddannet mediator. En mediator er hverken rådgiver, dommer eller behandler, men trænet i at hjælpe mennesker til selv at fremkomme med løsninger på konflikten – og vel at mærke også blive enige med modparten om en løsning. For at kunne forestå en konfliktløsning som mediator kræves det, at man er trænet i forhandlingsteknik samt i de særlige spørgeteknikker, der hele tiden sikrer, at processen tilføres energi, så man – også i meget fastlåste situationer – kan bistå parterne med selv at finde nye veje til løsningen af konflikten. Mediator fremkommer på intet tidspunkt i processen med egne forslag eller meninger. Mediator stiller spørgsmål, så parterne bliver i stand til at forstå hinandens behov, interesser og sårede følelser, hvilket frigør ressourcer til, at parterne får øje på nye løsningsmuligheder. Fordelene ved at bruge mediation til konfliktløsninger er først og fremmest, at parterne finder en løsning, som begge er tilfredse med. Det er ikke en løsning, som er “påduttet” parterne enten fra en mægler, rådgiver eller en dommer. Når en konflikt finder sin løsning igennem mediation, er udgangen to vindere og ikke en taber og en vinder. Det skaber grundlag for, at konflikten ikke medfører brud eller uvenskab parterne imellem. Erfaringerne ved brug af mediation viser også, at foruden at være en tilfredsstillende metode for parterne i konflikt, er mediation også hurtigere og billigere end f.eks. retssager. Endelig tyder erfaringerne på, at parter, der forliges gennem mediation, skaber holdbare løsninger, der ikke senere bringes for retten.

Mediation er f.eks. relevant i følgende konfliktkonstellationer og typer:* Forretningskonflikter, f.eks. kontraktbrud eller misligholdelse af kontrakter.
* Konflikter mellem parterne i et kompagniskab, aktieselskaber og andre fællesskaber.
* Konflikter mellem bestyrelse og direktion eller mellem liniechefer.
* Sexchikane og andre problemer på arbejdspladsen.
* Nabostridigheder.
* Konflikter i forbindelse med opløsning af ægteskaber.
* Arvestridigheder.
* Etniske stridigheder.
* Konflikter i skoler mellem elever og mellem lærer og elever.Og mange, mange andre typer af konflikter.

Mediation i den beskrevne form har været praktiseret i U.S.A. i ca. 20 år. Erfaringerne er overordentligt positive. Mere end 80% af de sager, der bringes til mediation, finder en løsning, som begge parter er tilfredse med.

I Danmark er stiftet Foreningen Mediatoradvokater. Ca. 200 advokater har gennemført foreningens specielle uddannelse under det danske advokatsamfund som mediatoradvokater og enkelte af disse advokater har med stor succes i en årrække medvirket ved forsøgsordningen ved udvalgte retskredse som mediatorer. Der kan rettes henvendelse til Foreningen Mediatoradvokaters sekretariat vedrørende udmeldelse af mediator, såfremt man ikke selv har kendskab til en mediator, man ønsker skal varetage mediationen.

Mediation koster kr. 2.375 pr. time incl. moms. Det er normal praksis, at de involverede parter i konflikten deler udgifterne til mediator ligeligt. Langt de fleste konflikter, der bringes til mediation, finder en løsning indenfor 3-8 timer. En løsning er god når begge parter oplever sig som vindere. Når begge parters interesser og behov er tilgodeset. Når der er flere omkostninger ved at bryde aftalen end ved at holde den. Når parterne fremover kan have en god indbyrdes relation.