Gældssanering

ADVOKATHUSET yder rådgivning om og behandler sager om personlig gældssanering.

Hvem kan søge?

Gældssanering kan søges af personer, men ikke af selskaber, foreninger og lignende. Gældssanering afhænger af en bedømmelse af netop dine forhold. Det er derfor vanskeligt på forhånd at sige, hvilke betingelser der skal være opfyldte. Der er f.eks. ingen regler om, at du skal have en bestemt alder, eller at din indtægt eller gæld skal være af en bestemt størrelse. Nogle kan få gældssanering, selv om de kun skylder kr. 200.000, og andre kan ikke få gældssanering, selv om de skylder 3 mio. kr.

Du kan få gældssanering, hvis du ikke er i stand til og ikke inden for de nærmeste år har udsigt til at kunne betale din gæld, og forholdene i øvrigt taler for en gældssanering. Hver ansøger vurderes individuelt. Det er væsentligt, at din og husstandens indtægts- og boligforhold er stabile. Selv om gælden synes håbløs, kan der være forhold, der taler imod en gældssanering. Kun personer kan få gældssanering – ikke selskaber. Gæld med pant i f.eks. hus eller bil kan ikke gældssaneres.

Ansøgning om gældssanering er gratis. Skemaet hentes på www.domstol.dk.

Hjælp til ansøgningsskemaets udfyldelse

WordPress Appliance - Powered by TurnKey Linux